Fremtidens skole er i en klasse for sig. En skolehverdag uden fag, lektier og karakterer. Sådan lyder konceptet for de 55 elever på den nye friskole, Byskolen Gnist, i Aarhus, der ønsker at bidrage til og transformere måden, vi tænker læring på. Visionen er at inspirere til forandring af folkeskolen, lyder det. I hjertet af Aarhus ligger en smuk gammel bindingsværks- bygning, der engang husede byens arkitektskole. I dag danner stedet ramme om Byskolen Gnist – en nyskabende friskole, som bygger på forskning om, hvordan børn lærer og trives bedst. Her foregår al undervisning gennem projektbaseret læring, hvor leg og kreativitet er en integreret del af hverdagen. Missionen er at vise en ny vej for folkeskolen. Det fortæller Jesper Broberg Bang, der – udover at være en af initiativ- tagerne bag Gnist – er direktør i Gejst Studio. Et design bureau med erfaring inden for uddannelses- og lærings- projekter. ”Vi oplever en folkeskole, som har lyst til at udvikle sig, men der er nogle grundlæggende strukturer i skole- og uddannelsess ystemet, som bremser børns trivsel og læring. Med Gnist vil vi etablere en skole på et solidt videns fundament, hvor vi forener uddannelse med moderne forskning om, hvad der får børn til at trives og giver dem lyst til at lære”, siger Jesper Broberg Bang. Involvering skaber indlæring Skolelivet på Gnist tager udgangspunkt i leg og projekt baseret læring, hvor børnene løser virkelighedsnære problemer med hinanden og andre mennesker – også på tværs af alder og generationer. Derfor har både lærere, børn og forældre også selv været med til at forme de fysiske rammer for de 55 elever, der i sommer startede på den nye friskole. En stor del af skolens inventar kommer fra donerede møb- ler, som børnene har renoveret og tilpasset til deres egne behov. Og ifølge Jesper Broberg Bang har involveringen af eleverne i indretningsprocessen mange fordele set ud fra et læringsperspektiv. ”I virkeligheden er der meget læring i indretning. Børnene styrker ikke kun deres evne til at samarbejde og udtrykke deres kreativitet – de udvikler også en større forståelse for materialer, konstruktion, æstetik og bæredygtighed”, siger Jesper Broberg Bang. 68 | Læring & undervisning
Download PDF file